Ladelund Ungdomsskole

Dansk ungdomsskole i Sydslesvig

Ladelund1-4

Vi er en lille efterskole, beliggende syd for den dansk-tyske grænse. Skolen blev grundlagt i 1982 for midler skænket af A. P. Møller Fonden. Skolen drives af af Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Skolen er beliggende i den vestlige del af Ladelund, hvor der siden 1935 har været dansk forsamlingshus og siden 1936 dansk skole. Skolens har plads til max. 60 elever fordelt på 7., 8. og 9. klasse. Undervisningen svarer til fællesskolens krav. Vi har en række velindrettede faglokaler såsom sløjd, håndarbejde, formning og stor sportshal med fitnessrum. Vi har fået installeret Internet på elevværelserne og Smartboards i klasselokalerne.

Skolens fungerer som dansk efterskole, men der tages hensyn til, at de fleste elever kommer fra Sydslesvig. Således foregår al undervisning på dansk, dog med undtagelse af faget tysk. Såvel dansk som tysk er modersmålsundervisning.

Hver fredag eftermiddag kører bus fra skolen til henholdsvis Flensborg og Niebüll. Søndag aften kører de retur.